Punktskriftløsninger

Sensus er specialister i punktskrift

Specialister i punktskrift

Sensus er specialister i punktskrift, og har gennem årene udviklet en lang række punktskriftløsninger til såvel individuelt som institutionelt brug. Vores erfaringer fra udviklingen benytter vi også til at rådgive om produktion og kvalitetssikring af punktskrift.

Foruden løsninger til konvertering af tekst til og fra punktskrift, tilbyder Sensus at producere punktskriftmaterialer, herunder at tilrettelægge materialerne og eventuelt udskrive dem på papir.

Sensus ForkBra2​

Sensus ForkBra2 er et punktskriftprogram, som kan konvertere og formatere dokumenter til punktskrift.
Sensus ForkBra2 understøtter fuldskrift og forkortet punktskrift på dansk, britisk engelsk, amerikansk engelsk, tysk og norsk. Desuden understøtter Sensus ForkBra2 fuldskrift på en række andre sprog.

Sensus Braille 4​

Sensus Braille 4 (SB4) er et oversættelsesbibliotek, som kan oversætte tekst til punktskrift.
Braille 4 understøtter en lang række sprog og forkortelsesniveauer og kan let integreres i andre løsninger. Sensus Braille 4 anvendes som punktskriftoversætter i bl.a. den gratis RoboBraille-tjeneste, i AutoBraille fra Nota, i NorBraille fra det norske blindebibliotek NLB, i SCRIBE fra Stanford University, i Sensus ForkBra2 og i Pronto- og PacMate-maskiner i Danmark. Sensus Braille 4 anvendes også til at producere kontoudtog i punktskrift i bl.a. Danske Bank-koncernen. Sensus Braille 4 er tilgængelig som biblioteker i Microsoft Windows og Microsoft Windows Mobile.

Sensus PharmaBraille

Sensus PharmaBraille er en email-baseret løsning til virksomheder, der producerer emballage til farmaceutiske produkter. 

I følge EU-direktiv 2001/83/EC med ændringer i Direktiv 2004/27/EC, Artikel 56 a, skal navn og styrke på medicinalprodukter også fremgå på pakningen i punktskrift. 

Sensus PharmaBraille fungerer ved at man sender information om den ønskede punktskrift – fx produktnavn, styrke og placering – til punktskriftrobotten via email og får det retur som punktskrift i et aftalt grafisk format.

OctoBraille fonte

Der stilles stadig højere krav til medicinalprodukter og deres emballage. Med EU-direktivet 2001/83/EC er det blevet et krav at angive produktets navn og styrke i punktskrift på emballagen. Her er TrueType OctoBraille fontene OctoBrailleMM og OctoBrailleVisualMM et uundværligt redskab.

Fontene kan anvendes til produktion af punktskrift-artwork til prægning på medicinalemballage eller labels. Fontene kan benyttes i design- eller tekstbehandlingsprogrammer eller sammen med Sensus PharmaBraille, der er en tjeneste, som oversætter elektronisk tekst til visuel punktskrift.

Udskrift i punkt

Sensus tilrettelægger og producerer materialer i punktskrift.

Punktskrift er et nyttigt format da virksomheder, organisationer og privatpersoner kan nå ud til mennesker med synshandicap.

Sensus kan håndtere kursusprogrammer, postkort og menuer til restauranter samt et væld af andre materialer. Har du specielle behov, kan vi udarbejde en god løsning.

Direkte udskrift af diverse dokumenter kan give meningsforstyrrende opbygning for punktlæsere. Der kan foretages ekspertgennemgang af dokumenter, f.eks. rejseplaner, togtider og lignende for at give dokumentet den optimale struktur. Prisen for en ekspertgennemgang afhænger af dokumentet og dets længde. Kontakt Sensus for at få et estimat.

Kontakt os på telefon 48 22 10 03 eller send os en mail på sensus@sensus.dk. I er også altid velkommen til at efterlade en henvendelse via vores kontaktformular. Så hører I snarest fra os.