Du tænker måske, at inklusiv design – indhold, der er tilgængeligt for alle – er for webudviklere og kun hører til i UX-land. Langt de fleste af os bruger lige så meget tid på sociale medier som at surfe på internettet i øvrigt. Derfor er det vigtigt, at content creators, influencers, indholdsredaktører, kommunikationsmedarbejdere – kært barn har mange navne – også ved, hvordan de kan gøre deres indhold tilgængeligt for alle.
Tips til tilgængeligt indhold på sociale medier
Der findes måder, hvorpå dit eller din virksomheds indhold på sociale medier kan blive mere tilgængeligt for alle. Sociale medier som Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter har de seneste 5-10 år gjort en indsats for, at deres platforme er tilgængelige for alle. Det betyder dog ikke, at alt indhold, der bliver udgivet derpå, er tilgængeligt. Hos Sensus har vi nogle tips til, hvordan du kan gøre dit indhold mere tilgængeligt og dermed nå ud til en bredere målgruppe.
Billedbeskrivelser
Det tager ikke mange minutter at inkludere en billedbeskrivelse i sit opslag. Når man alligevel tager sig tid til at tage og udvælge det helt rigtige foto, kan man i samme ombæring skrive en kort billedbeskrivelse. Billedbeskrivelser gavner især personer med nedsat syn, der anvender en skærmlæser på sine enheder, da billedbeskrivelsen vil blive læst op som en del af opslaget.
Især Facebook og LinkedIn har gjort sig i autogenererede alternativtekster baseret på automatisk billedgenkendelse, men der er mange problemer forbundet med disse. For det første slår de ikke igennem på alle sprog. For det andet består de autogenererede alternativtekster af opremsninger af mulige scenerier, steder og objekter i en tilfældig rækkefølge, som næppe giver mening for mange brugere. En billedbeskrivelse skal altså være så kort og præcis som muligt og kommunikere det mest væsentlige på billedet, herunder hvad og hvem billedet portrætterer.
På Instagram kan man skrive en kort billedbeskrivelse (alternativtekst) ved at gå ind under avancerede indstillinger ved deling af et opslag. På Facebook og LinkedIn gør man det ved at trykke på de tre velkendte prikker (”Mere”) i højre hjørne af det uploadede billede og vælge ”Rediger alternativtekst” (på LinkedIn er dette kun en mulighed fra browseren). Twitter har implementeret en ”+ALT”-knap (”Føj en beskrivelse til dette billede”) nederst i højre hjørne på hvert uploadede billede.
I stedet for en alternativtekst kan man angive billedbeskrivelsen i bunden af sit opslag, hvilket er en praksis, der sikrer, at alle – ikke kun skærmlæserbrugere – kan læse billedbeskrivelsen. Det er især en god idé at angive billedbeskrivelsen i opslagsteksten, hvis der er tale om en længere og mere udførlig billedbeskrivelse. En god måde at gøre opmærksom på sin billedbeskrivelse er ved at angive den eksplicit således: [Billedbeskrivelse: Indsæt billedbeskrivelse]. Denne praksis blev også anvendt, før det blev muligt at indsætte alternativtekster, hvorfor den for mange stadig er den foretrukne metode.
Mangler du tips til, hvordan en alternativtekst eller billedbeskrivelse skal udformes, er tommelfingerreglen, at alternativtekster skal være så korte som muligt, mens billedbeskrivelser i opslags- eller brødteksten gerne må være længere. Vi har skrevet lidt om og givet nogle tips til alternativtekster i blog-indlægget “Hvad er en god alternativtekst?”, som du måske kan få glæde af.
Undertekster
Når der er undertekster til videoindhold, bliver det muligt for personer med svær hørenedsættelse eller døvhed at få det samme udbytte af videoindholdet som alle andre. Heldigvis er undertekster i videoer på Facebook og Instagram-stories blevet mere almindelige, da det gør det muligt at afspille videoindhold uden lyd blandt andre, fx i toget, uden at forstyrre og stadig følge med. Hvad end incitamentet er for, at man bruger ressourcer på at implementere undertekster i sine videoer, er det et slag for tilgængeligheden.
I videoindhold kan man vælge at hyre professionelle til at lave undertekster eller indsætte dem manuelt. YouTube har en række muligheder, der blandt andet indebærer autogenererede undertekster (dette understøtter ikke alle sprog), at indtaste dem manuelt eller at uploade en SRT-fil. Facebook og LinkedIn har også gjort det muligt at uploade en SRT-fil, hvilket er en fil med undertekster, der kan oprettes via eksempelvis det gratis program SubRip. I alle tilfælde gælder det, at autogenererede løsninger hverken klæder indholdet eller gavner modtagerne.
Tekstindhold
Udover de grundlæggende kommunikationshensyn, der kan tages ved formidling af et budskab via tekst, er der også et par ting, man kan holde sig for øje for at gøre indhold mere tilgængeligt generelt.
Undgå brugerdefinerede skrifttyper
En anden skrifttype får dit opslag, eller dele af dit opslag, til at skille sig ud, men når den ikke er standard på den platform, du deler på, vil indholdet sandsynligvis ikke blive læst op eller vist på en hensigtsfuld måde for brugere af kompenserende værktøjer, såsom skærmlæsere eller andre oplæsningsværktøjer.
Undgå længere passager og sætninger i versaler
Undgå så vidt muligt at skrive din tekst – herunder længere sætninger og passager – i versaler, dvs. MED STORE BOGSTAVER. Dette har især betydning for personer, der bruger oplæsningsværktøjer. Et ord som “VI” kan eksempelvis blive læst op som “seks” eller “den sjette” – et levn fra romerske tal. Desuden fremmer sætninger i versaler ikke læsevenligheden, og man bør derfor overveje, hvor og hvor meget man gør brug af dem.
#BrugOrddelingIHashtags
Desværre er det hverken kutyme eller særlig udbredt at bruge camel case (ordopdeling med indledende stort begyndelsesbogstav ved hvert ord uden mellemrum mellem ordene) i hashtags. Det er især et problem for brugere, der anvender oplæsningsværktøjer eller skærmlæsere, fordi en syntetisk stemme blot vil læse et hashtag som et langt ord, fx #internationaldayofpersonswithdisabilities, og det efter al sandsynlighed vil lyde som volapyk, som man må stave sig igennem for at forstå. Ordopdeling i hashtags vil især fremme læsevenligheden for personer med læsesvaghed forårsaget af forskellige funktionsnedsættelser, uagtet om de anvender oplæsning. Husk #TilgængeligeHashtags – de lyder bedre – de ser bedre ud!
Spar på emojis
Emojis er kommet for at blive – det kan vi lige så godt se i øjnene. De kan bruges som blikfang i et opslag, og i kommentarer og SMS- og chatbeskeder er de ofte udtryk for afsenderens reaktion eller humør. Emojis kan blive læst op for brugere med helt eller delvist nedsat syn og kan dermed virke forstyrrende i teksten eller bevirke, at det tager længere tid at læse en tekst igennem. Eksemplet herunder viser (mis)anvendelsen af emojis.
For en skærmlæserbruger vil teksten lyde:
“Sensus er en konsulentvirksomhed med speciale i digital Computer Mobiltelefon tilgængelighed og informationsteknologi for mennesker med særlige behov. Symbol for kørestol Virksomheden blev etableret i 1987 og har siden arbejdet med rådgivning og udvikling. Mand med en bærbar computer og medium til lys teint Kvindelig kontorarbejder med medium teint Sensus har siden 1995 rådgivet Diagram med stigende tendens om, undervist grøn lærebog i og testet for tilgængelighed og tilgængeligt webdesign. Skrivebordscomputer“
En ellers meningsfuld tekst kan dermed miste sin sammenhæng, hvis der er for mange emojis midt i sætningerne eller efter hver sætning. En god praksis for anvendelsen af emojis er:
- Begræns antallet af emojis
- Undgå emojis midt i en sætning og skriv dem gerne i slutningen af en sætning eller et afsnit.
- Undgå for mange emojis i træk.
Valg af farver
Når man poster billeder med tekst, er det ikke kun vigtigt at skrive en billedbeskrivelse eller formidle teksten på billederne i selve opslagsteksten. Man bør så vidt muligt sørge for, at teksten har en god kontrast til de tilstødende farver på billedet, så alle med farveblindhed eller svær synsnedsættelse kan læse den. En solid baggrundsfarve til tekst er i langt de fleste tilfælde den bedste løsning.
Indhold for alle
En stor del af at producere tilgængeligt indhold på sociale medier kræver viden om, hvilke behov personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har, og hvordan disse behov bedst muligt kan imødekommes med tekniske løsninger. Når alle kan opfatte og læse det indhold, du poster på sociale medier, fordi du har investeret tid i undertekster, billedbeskrivelser eller læsevenlige farvekombinationer, udsender det signal om, at du ønsker at inkludere alle. Tilgængeligt indhold er for alle. Bliver det inkorporeret fra begyndelsen, letter det redigeringsarbejdet og post-produktionen i det hele taget. Vi håber derfor, at vores tips kan bruges i din SoMe-strategi. Har I yderligere spørgsmål, er I mere end velkommen til at kontakte os.
