Øvelser til dagens kursus
På denne side finder du en oversigt over de øvelser, som dagens kursus i digital tilgængelighed i praksis omfatter.
Øvelse 1: Metadata, sprog og overskriftstruktur
I denne øvelse skal du angive relevant metadata og opmærke afvigende sprog. Dette gør du i dokumentet ‘Dokument til Øvelse 1a’. Derudover skal du i dokumentet ‘Dokument til Øvelse 1b’ rette overskriftstrukturen til. Dokumentet er blevet ændret, så det med vilje indeholder fejl. Undersøg dokumentet for overskriftsfejl. Det kan hjælpe dig, hvis du får vist overskriftstrukturen ved at trykke på fanen ‘Vis’ og derefter ‘Navigationsrude’. Er alle overskrifter opmærkeret på korrekte niveauer? Er der tekst, som er opmærkeret som overskrifter, men som ikke er det? Er der visuelle overskrifter?
Metadata i Word
- Tryk på fanen ’Filer’ i øverste venstre hjørne af værktøjslinjen i Word
- I menuen til venstre tryk på menupunktet ‘Oplysninger’
- Under punktet ‘Egenskaber’ vises forskellige redigerbare inputfelter, herunder inputfeltet ‘Titel’. Angiv en meningsgivende titel i feltet.
- Efter angivelsen af en titel tryk på pilen øverst til venstre for at komme tilbage til selve dokumentet. Tryk herefter på ‘Gem’.
Afvigende sprog i Word
- Hvis ikke Word automatisk detekterer ændringer i sprog, så skal du markere det tekststykke, som du ønsker at ændre sproget for. Tryk herefter på fanen ‘Gennemse’ på værktøjslinjen i Word.
- Under kategorien ‘Sprog’ udfoldes knappen ‘Sprog’
- Klik på ‘Angiv korrektursprog’
- Under punktet ‘Opfat den markerede tekst som’ angives, hvilket sprog det markerede tekststykke er.
- Tryk herefter ‘OK’
Overskrifter i Word
- Markér det tekststykke, som du ønsker at formatere som en overskrift
- Under fanen ‘Hjem’ i Words værktøjslinje skal du finde den gruppe, der hedder ‘Typografier’
- Under ‘Typografier’ kan du finde den ønskede overskrifts-typografi for din markerede tekst
- Du kan udvide typografi-vinduet eller få vist flere typografier ved at klikke på pilene
- Du har mulighed for at redigere stylingen af typografierne
Øvelse 2: Tabeller og kolonner
I denne øvelse skal du selv arbejde med tabeller og kolonner i dit tekstbehandlingsprogram.
Øvelsen består af 2 dele. I første del skal du oprette en simpel tabel ud fra de data, der står i øvelsesdokumentet. I anden del skal du oprette en simpel tabel ud fra de data, der står i øvelsesdokumentet.
Tabeller i Word
- Placer din markør dét sted, hvor du ønsker at indsætte din tabel
- Under fanen ‘Indsæt’ i din værktøjslinje, lokaliserer du knappen ‘Tabel’
- Angiv hvor mange kolonner og rækker, din tabel skal have
- Når din tabel er markeret, så har du to nye faner i din værktøjslinje. Under fanen ‘Tabeldesign’ skal du sikre dig, at checkboksen ‘Kolonneoverskrift’ er markeret
- Skriv overskrifterne i dine kolonner og indholdet i dine celler
- Du har mulighed for at ændre på designet af din tabel via funktionerne i værktøjslinjen
Kolonner i Word
- Placer din markør dét sted, hvor du ønsker at indsætte kolonner
- Under fanen ‘Layout’ i din værktøjslinje, lokaliserer du kategorien ‘Sideopsætning’ og vælger knappen ‘Spalter’
- Angiv hvor mange kolonner/spalter, du gerne vil inddele dit indhold i
- Hvis du gerne vil skifte til næste kolonne og fortsætte dit indhold dér, så vælg knappen ”Skift” under fanen ‘Layout’ og tryk på knappen ’Spalte’
- Hvis du ønsker at stoppe med at skrive i kolonner, så kan du vælge knappen ”Skift” under fanen ‘Layout’ og tryk på knappen ’Fortløbende’
- Din markør flyttes en linje ned. Hér skal du så ændre layoutet tilbage til én spalte.
Øvelse 3: Grafikker, alternativtekster og links
I øvelse 3 skal du arbejde med grafikker, alternativtekster og links. Øvelsen vedrørende grafikker og alternativtekster finder du i ‘Dokument til Øvelse 3a’. Denne er sat op som en form for quiz, hvor der er angivet forskellige muligheder for valg af alternativtekst. Der er ikke nødvendigvis kun ét rigtigt svar. Tænk på konteksten.
I dokumentet ‘Dokument til Øvelse 3b’ er der indsat 3 forskellige linktekster, som alle fejler på hver deres måde. Ret disse til.
Alternativtekster i Word 365
- Indsæt et billede i dit Word-dokument. Dermed får du en ny fane, ”Billedformat” i værktøjslinjen.
- Under fanen ”Billedformat” og dernæst kategorien ”Arranger”’ sikr dig, at billedet er indsat ‘på linje med tekst’. Dette gøres ved at trykke på knappen ”Ombryd tekst”. Dette sikrer, at billedet indgår korrekt i læserækkefølgen.
- Under kategorien ”Tilgængelighed” trykker du på knappen ”Alternativ tekst”.
- I panelet til højre kan du angive din alternativtekst i inputfeltet eller markere indholdet som dekorativt.
Alternativtekster i Word 2016
- Højreklik på dit billede og tryk på ‘Formater billede’.
- I panelet til højre for dokumentet skal du vælge den tredje ‘fane’ omhandlede layout og forhold. Det er kun angivet med et billede, så klik dig frem, hvis det ikke er tydeligt.
- Under denne fane er der et punkt, der hedder ‘alternativtekst’, hvor du kan skrive din tekst i en tekstboks. Det er ikke nødvendigt at skrive noget i feltet, der hedder ‘titel’.
Links i Word
Hvis du skriver linkteksten først
- Skriv din ønskede linktekst og marker efterfølgende denne.
- Højreklik på denne og klik på knappen ‘Link’
- I vinduet ‘Indsæt link’ kan du nu se den tekst, som vises i dit dokument. Det er i dette vindue, du vælger, hvor linket skal vise hen. I feltet ‘Adresse’ kan du skrive en URL.
Hvis du skriver URL’en først
- Indsæt URL’en i dit dokument
- Højreklik på denne og klik på ‘Rediger link’
- I vinduet ‘Indsæt link’ kan du nu se den tekst, som vises i dit dokument. Herinde kan du ændre linkteksten
Øvelse 4: Lister
- Åbn et nyt Word-dokument
- Indsæt forskellige typer af lister – både uordnede og ordnede lister.
- Angiv flere forskellige listepunkter i dine lister. Du kan også forsøge at lave underlister.
- Forsøg at skabe afstand mellem to listepunkter ved at anvende de rette layout-indstillinger i stedet for at trykke på ‘Enter
Lister i Word
- Åbn dit Word-dokument og placer din markør dér, hvor du ønsker at indsætte en liste
- Under fanen ‘Hjem’ øverst til venstre i værktøjsbåndet lokaliserer du kategorien ‘Afsnit’
- Hér kan du vælge mellem at indsætte en uordnet liste eller en ordnet liste. Klik på den ønskede listetype og begynd at angive dine listeelementer
- Du kan lave nye listeelementer ved at trykke på ‘Enter’. Det flytter din markør en linje ned, hvor et nyt punkt vil starte
- Underpunkter kan skabes ved at trykke på ‘Tab’ på den nye linje.
Øvelse 5: Sidehoved og sidefod
I Øvelse 5 skal du fjerne væsentlig indhold, der er blevet placeret i sidehovedet, og i stedet placere det i brødteksten. Ret margen til, hvis det bliver nødvendigt, for at få samme visuelle udtryk.
Sidehoved og sidefod i Word
- Størrelsen af sidehoved og sidefod er defineret i skabelonen for dokumentet
- Under fanen ‘Layout’ i værktøjslinjen kan man ændre på dette ved at ændre på indstillingerne for margen
- Dobbeltklik på området for sidehoved eller sidefod for at få vist fanen ‘Sidehoved og sidefod’ i værktøjslinjen