Jeg arbejdede engang i Nordisk Ministerråd. Her oplevede jeg på første hånd den store forskel i opfattelsen af love og regler, der er i de nordiske lande. Hvor mine finske og svenske kollegaer i det store hele gjorde hvad de kunne for at følge reglerne til punkt og prikke, var vi klart mere slappe i gruppen af nordmænd og danskere. Helt galt var det med vores islandske kollegaer, som forstod en direkte tjenestelig ordre som et høfligt forslag til hvorledes man eventuelt kunne gøre noget. Med mindre man selv syntes noget andet eller skulle noget, der var vigtigere.
Herhjemme er det kommunerne og Kommunernes Landsforening, der opfører sig som islændingene gjorde den gang. I forhold til overholdelse af lovgivningen på handicapområdet er der dele man kan se stort på helt uden konsekvenser – eksempelvis borgernes rettigheder i forhold til serviceloven. Social-, Bolig- og Ældreministeriet udgiver endda en årlig publikation med interaktivt danmarkskort. Her kan borgerne se hvor dårligt deres egen kommune klarer sig i forhold til andre og i forhold til landsgennemsnittet. Den seneste opgørelse kom i juni 2023 (https://sm.dk/danmarkskort/2023/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2022). Den viste, at vi nu på landsplan har nået en omgørelsesprocent på 37,5 – altså sager, hvor ankestyrelsen er kommet til en anden konklusion end kommunen. I min egen kommune, Hillerød, var omgørelsesprocenten 44. Hvis det havde været en konkurrence i dårlig kommunal forvaltning, havde vi tabt til vores nabokommune, Allerød. Her var omgørelsesprocenten 55.
Et andet område, som kommunerne konsekvensløst ignorerer, er webtilgængelighedslovgivningen. Det har siden 2008 været et obligatorisk krav at digitale offentlige løsninger er tilgængelige, så eksempelvis personer med handicap kan anvende dem. Med webtilgængelighedsloven fra 2018 blev kravet om tilgængelighed gjort til et lovkrav, og med den seneste opdatering fra i år blev det skåret ud i pap, at det selvfølgelig også gælder de dokumenter, som sendes med digital post. Og at man selvfølgelig skal sørge for, at de leverandører man anvender, også har forstået det.
Kommunerne forklarer sig i mediet ING/Version2 med, at deres leverandører – fx KMD og EG – først kan få deres systemer til at leve op til kravene om tilgængelighed i 2024. Man forklarer, at man har ledt med lys og lygte, men ikke har kunne finde de tekniske løsninger. Hvis man havde søgt en smule med Google eller ringet til os, kunne man havde fundet en lang række leverandører, som løser helt tilsvarende problemstillinger i udlandet – fx i Canada, hvor det ikke er konsekvensløst at se stort på loven.
// Lars Ballieu Christensen, Tilgængelighedsrådgiver og -ekspert
