Har I som virksomhed spurgt jer selv, hvorvidt i er en del af løsningen eller en del af eksklusionen af mennesker med funktionsnedsættelser? Hvad er digital tilgængelighed og hvorfor er det egentlig så vigtigt og en oplagt CSR-mulighed? Hos Sensus kalder vi på flere virksomheder, der aktivt tager del i at nedbryde barrierer for digital tilgængelighed og som ikke vil vende det blinde øje til eksklusion af omkring 20% befolkningen. Det er der flere gode grunde til.
Digital tilgængelighed overses som en oplagt CSR-indsats
I dag er der ingen tvivl om, at verden kalder på virksomheder, der tager ansvar og innoverer den måde virksomheder opererer i og for verden. Vi ser mange virksomheder, der stræber efter at gøre det rigtige socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed. Hos Sensus undrer vi os over, at tilgængelighed ofte overses, da inklusion bør være et nøgleord i en virksomheds sociale ansvarstagen. I en digitaliseret verden kan vi derfor ikke ignorere digital inklusion.
Desuden står vi lige nu i en situation, hvor man som virksomhed kan nå at få en konkurrencefordel samt være forgangsvirksomhed i en uundgåelig social udvikling. Fra 2025 er digital tilgængelighed nemlig ikke længere blot noget, de skal tænke over i det offentlige. Det bliver i 2025 også et lovkrav for private virksomheders offentlige/kunderettede digitale løsninger at være tilgængelige. Det kan eksempelvis omhandle virksomheder med webshops, netbank eller streamingsider.
Hvad er digital tilgængelighed?
Digital tilgængelighed handler i store træk om at sikre, at digitale løsninger (f.eks. hjemmesider og mobilapplikationer) er tilgængelige for alle. Det vil sige, at digital tilgængelighed handler om at fjerne barriere for og sikre inklusion af mennesker med forskellige funktionsnedsættelser i digitale løsninger.
Med inklusion menes ikke, at målet er udvikle separate løsninger for mennesker med særlige behov, men at indtænke inklusion som noget grundlæggende i den måde vi opbygger digitale løsninger – både i forbindelse med designvalg og webudvikling. Det kan eksempelvis handle om, at sikre alle kontrasterne i en mobilapplikation ikke udelukker farveblinde brugere fra at læse teksten. Det er det samme princip, som vi kender fra tilgængelig arkitektur, hvor bybilledet overalt er præget af tilgængelighedsvalg, der gavner både mennesker med og uden funktionsnedsættelser. Den velkendte lyd, når lyset bliver grønt ved en fodgængerovergang, har vi eksempelvis alle gavn af, når vi går og drømmer os væk i vores telefoner.
W3C – Web Content Accessibility Guidelines er de retningslinjer, der danner grundlag for de officielle danske retningslinjer, som alle offentlige myndigheder og offentligretlige organers websteder, mobilapplikationer og publikationer er indbefattet af. Disse retningslinjer kommer også til at danne rammerne for European Accessibility Act (EAA), der d. 28. juni 2025 også vil stille den private sektor til ansvar for tilgængeligheden i deres offentlige/kunderettede digitale løsninger.
Hvorfor er digital tilgængelighed så vigtigt?
Listen er lang, men her er nogle gode grunde til at prioritere den digitale tilgængelighed.
Ifølge FN’s handicapkonvention anses det som en basal menneskeret, at kunne tilgå informations- og kommunikationsteknologier samt systemer – eller, kort og godt – lige adgang til information og kommunikation er en menneskeret. For de omkring 20% af befolkningen, der kan opleve tilgængelighedsproblemer på nettet, kan det være en større udfordring at tilgå information.
Vi lever i en mere og mere digital verden, hvor produkter og services i højere grad bliver digitaliserede. Hvis en webshop ikke er implementeret tilgængeligt, udelukker det en stor gruppe mennesker. Det er en udelukkelse fra den demokratiske proces, som en forbrugers købekraft også er. Ingen skal udelukkes fra at ’stemme med fødderne’ og være nødsaget til at begrænse sine forbrugsvalg baseret på digital tilgængelighed.
Tilgængelighedstiltag er også vigtigt, da mangel herpå kan betyde mistet profit. Det er simpelthen dårlig forretning ikke at indtænke de 20% af brugerne, der vil være udelukket fra at benytte en service eller bestille et produkt.
Tilgængelighedstiltag kan også gavne os alle (ja! Alle-alle) og bør ikke anses som et nødvendigt onde for inklusionen. Et eksempel på det kan være brugen af et klart og tydeligt sprogbrug. Vi kan alle blive forvirret, når overskrifter ikke tydeligt formidler det indhold, vi som brugere skal til at læse. Det kan også være undertekster på en video, der giver alle brugere mulighed for at se og forstå videoens indhold, når man sidder I toget på vej til arbejde og – selv med gældende afstandskrav under corona-pandemien – stadig er I hørevidde hos alle medpassagerer.
Det er derfor vigtigt at understrege, at tilgængelighed handler om os alle sammen og de muligheder vi har for at skabe et samfund med plads til diversitet.
CSR og digital tilgængelighed
I arbejdet med CSR (Corporate Social Responsibility) er det første, mange tænker på klimahensyn. Men når man som virksomhed ønsker at bidrage til og tage ansvar for og i den verden, man er en del af, er det helt essentielt at kigge på de sociale konsekvenser af de valg og fravalg, man gør sig som virksomhed.
Den sociale søjle indenfor CSR handler grundlæggende om, at man som virksomhed indtænker både interne og eksterne interessenter på en sådan måde, at man i sit værditilbud bidrager positivt til samfundet. At forpligte sig til at bidrage til inklusionen af mennesker med funktionsnedsættelser, i en digitaliseret verden, bør helt åbenlyst ikke overses indenfor CSR.
At tage del i en inkluderende digital udvikling forstærker jeres værditilbud, når I differentierer jer som aktører, der ønsker at være en del af løsningen – og lader jeres kunder tage del heri.
Manglende stillingtagen og dermed eksklusion af brugere med funktionsnedsættelser kan se ud på flere måder i et digitalt informationssamfund. Det kan eksempelvis blive et problem ved brug af interne it-systemer eller gennem utilgængelige PDF’er, der ikke tillader medarbejdere med blindhed at benytte en skærmlæser til at oplæse indhold og dermed deltage i arbejdsstyrken på lige fod med sine kollegaer. Det kan også handle om kunderettede hjemmesider, der ikke giver farveblinde brugere mulighed for at læse teksten på en side grundet designvalg. Det kan betyde at en farveblind bruger ikke kan gennemføre et køb i en webshop.
Når det kommer til tilgængelighed og inklusion, er det, i den verden vi lever i, helt uundgåeligt at tænke over de digitale valg, der tages som ansvarlig virksomhed. Groft sagt kan man spørge; ”Nedbryder I aktivt barrierer eller bidrager jeres virksomhed til eksklusion af mennesker med funktionsnedsættelser?”. Altså, I kan spørge jer selv, er I en del af løsningen eller problemet?
Digital tilgængelighed – både internt og eksternt – bør være en central del af CSR-indsatser, da det helt fundamentalt handler om menneskerettigheder. Vi håber at se flere virksomheder med webshops, online bookingsystemer, digitale aviser, interne it-systemer osv. tage fat på den helt åbenlyse mulighed for at gøre noget for den sociale bæredygtighed i en af de væsentligste platforme de fleste virksomheder i dag opererer med i dag.
Men hvor starter vi?
Okay, så I har taget valget om at gøre noget ved jeres digitale tilgængelighed, men hvor starter I?
Med vores erfaringer fra at hjælpe en lang række offentlige aktører i mål med deres digitale tilgængelighed, kan vi ikke opfordre nok til at komme i gang hurtigst muligt. Læringsprocessen kan tage tid at implementere for alle involveret i jeres digitale gøren.
Vi har skrevet et blog-indlæg, der præsenterer jer for 3 lavthængende frugter indenfor digital tilgængelighed. Det er et godt sted at starte.
