AccessibleEU
Det nye europæiske kompetence- og ressourcecenter, AccessibleEU (link åbner i ny fane), er et af de primære initiativer i EU-kommissionens strategi for at sikre rettigheder til personer med handicap frem mod 2030. Med fokus på tilgængelighed inden for områder som bygninger, transport, information og IT vil AccessibleEU være med til at sikre, at personer med handicap kan deltage i alle livets aspekter på lige fod med andre.
Lars Ballieu Christensen fra Sensus repræsenterer i den forbindelse Danmark som national tilgængelighedsekspert.
Denne side indeholder information om AccessibleEU og vil løbende blive opdateret med viden og ressourcer relateret til tilgængelighed.
Formål
Formålet med AccessibleEU er blandt andet følgende:
- At bygge videre på kapacitetsmulighederne på tilgængelighedsområdet blandt landene i EU.
- At støtte implementeringen af EU-lovgivning på tilgængelighedsområdet.
- At skabe forbindelser mellem de aktører, der er ansvarlige for at implementere tilgængelighedstiltagene
- At skabe et fælles europæisk ‘one-stop shop’ om tilgængelighed, hvor interesserede kan finde relevante nyheder, ressourcer og lignende samlet ét sted.
- At træne professionelle i tilgængelighed.
Muligheder
AccessibleEU vil blandt andet tilbyde et online bibliotek, netværksmuligheder, tilgængelighedstræning, monitorering af tilgængelighedstiltag, mv.
Arrangementer
Som led i sit engagement i AccessibleEU afholder Sensus en række gratis arrangementer med fokus på tilgængelighed. Se datoerne for de planlagte arrangementer nedenfor, hvor du ligeså har mulighed for at læse mere om begivenhederne og tilmelde dig.
Inklusionsteknologi: Lige muligheder i et inkluderende undervisningsmiljø
13/06/2024 kl. 13-15
Via Zoom
Tilgængelig undervisning: Fjern barrierer og gør studerende selvhjulpne med inklusionsteknologi!
28/11/2023 kl. 10-12
Via Zoom
Bemærk, at workshoppen har været afholdt!
Er du klar til den nye tilgængelighedslov?
- den gælder også private aktører!
12/09/2023 kl. 9-13
Via Zoom
Bemærk, at webinaret har været afholdt!
Ressourcer
AccessibleEU står bag en serie af dokumenter og rapporter, som skal være med til at vejlede implementeringen af tilgængelighed.
Tilgængelige dokumenter kan findes nedenfor ved at trykke på dokumenttitlen. Linket åbner i en ny fane. Løbende vil flere ressourcer blive tilføjet. Bemærk desuden, at dokumenterne er på engelsk.
Digital Tilgængelighed
(Digital Accessbility)
Dette dokument introducerer forskellige temaer inden for digital tilgængelighed. Herunder web-tilgængelighed, dokumenttilgængelighed, kompenserende teknologier og tilgængelighed af software.
Tilgængelighed i Offentlig Transport
(Accessible Public Transport)
Dette dokument fokuserer blandt andet på den EU-lovgivning, der omhandler de tekniske standarder, som køretøjer og infrastruktur skal leve op til i forhold til tilgængelighed. Dertil omhandler dokumentet 'Passenger Rights' lovgivningen, der forholder sig til kvaliteten og serviceniveauet af den offentlige transport, som personer med handicap er berrettiget til at få, når de rejser.
Tilgængelighed i det Byggede Miljø
(Accessibility of the Built Environment)
Dette dokument indeholder information om de EU-standarder, politikker og lovgivninger, som sikrer tilgængeligheden af det byggede miljø for alle borgere. Tilgængelighed omhandler i høj grad friheden til bevægelse og dermed den fulde sociale og økonomiske integration af personer med handicap.
Hvis du ønsker at høre mere om AccessibleEU eller gerne vil vide mere om, hvad Sensus kan tilbyde i forhold til tilgængelighed, så klik på knappen “Kontakt os” nedenfor og udfyld kontaktformularen.