Den 3. december er det den internationale handicapdag – en dag, hvor det er vigtigt at give plads til og hylde forskelligheder. Det gør vi hos Sensus! I dag såvel som altid.
På verdensplan er der ca. en milliard mennesker, dvs. omkring 15 procent af verdensbefolkningen, som har en form for handicap. Herhjemme lever mere end 500.000 mennesker med et synligt eller usynligt handicap. Det skal vi som samfund kunne rumme!
Et strukturelt problem
Et samfund, der kan rumme mennesker med handicap, er et samfund, der ser de strukturelle problemer i øjnene. Manglende inklusion af mennesker med handicap er ikke blot et problem, der handler om dårlige adgangsforhold i bygninger eller på togstationer og busholdepladser. Det er et strukturelt problem, der findes i alt fra vores interpersonelle relationer, hvor manglende indsigt i livet med en funktionsnedsættelse kan skabe klodsede, sproglige stereotyper til manglende repræsentation af personer med funktionsnedsættelser i reklamer og medier, og ikke mindst inklusion på arbejdsmarkedet. Der er altså et fundamentalt problem i, at inklusion af mennesker med funktionsnedsættelser ofte ikke tænkes ind i ligningen i takt med at samfundet udvikler sig.
Globalt og tæt på
På grund af den globalt stigende levealder forventes antallet af personer, som lever med et handicap, at stige. Det betyder, at mange af os i større eller mindre grad vil opleve aldersbetingede handicaps, som kræver større eller mindre forandringer i vores levevis i det digitale såvel som i det fysiske rum.
Corona-pandemien har og har haft en negativ indflydelse på mange menneskers liv verden over. Personer med større eller mindre funktionsnedsættelser har været særligt sårbare under pandemien i relation til den daglige færden, sundhed og uddannelse. Nogle personer med funktionsnedsættelser har yderligere helbredsmæssige problemer, som gør dem særligt sårbare overfor COVID-19 såvel som andre smitsomme sygdomme. Dette skyldes ikke udelukkende deres fysiske velbefindende eller midlertidige og kroniske sygdomme, men også manglende adgang til vigtig information om symptomer og forebyggelse i et tilgængeligt format, såsom tegnsprog, punktskrift (braille), undertekster til video- og lydindhold, synstolkning af videoindhold og tekstalternativer til grafisk indhold.
For mennesker, der under pandemien har og har haft behov for personlig assistance eller hjælp i det daglige til eksempelvis indkøb og lægebesøg, har social distancing været et vitalt fravalg på bekostning af samfundssind, ligesom social distancing har givet anledning til direkte eller indirekte diskrimination af personer med handicaps, der har trodset social distancing af ren og skær nødvendighed.
Uddannelse og beskæftigelse
For de fleste mennesker er uddannelse forbundet med fordybelse og ikke mindst stress, men for det meste er det også det hele værd for én selv og for samfundet. Herhjemme er det dog ikke synderligt opløftende, at over halvdelen, 59 procent, af forældre til børn med funktionsnedsættelser, ifølge en undersøgelse af inklusion i folkeskolen fra Danske Handicaporganisationer, oplever inklusionsproblemer, og at barnet ikke får tilstrækkeligt støtte til at kunne deltage socialt og fagligt på lige fod med klassekammeraterne.
Endnu mere nedslående er det, at 46,1 procent af personer med funktionsnedsættelser over 25 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, mens tallet ligger på 15,4 procent for personer uden funktionsnedsættelser. Fra 2012-2016 er antallet af personer med funktionsnedsættelser, der får en erhvervs- eller videregående uddannelse, faldet fra 74-66 procent, mens antallet er steget fra 84-86 procent blandt personer uden funktionsnedsættelser.
Ifølge en undersøgelse fra 2020 foretaget af VIVE er det blot 55 procent af personer med funktionsnedsættelser, der er i beskæftigelse, og til sammenligning er det 86 procent af personer uden funktionsnedsættelser.
Med moderne teknologi og SPS-ordningen (socialpædagogisk støtte) på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er det muligt for mange personer med funktionsnedsættelser at gennemføre en uddannelse. Tallene tyder dog også på, at det på trods af gode uddannelsesmuligheder, kan være svært at vinde terræn på arbejdsmarkedet, hvis man har en funktionsnedsættelse.
Diversitet og rummelighed
Vi skal som samfund derfor sikre, at personer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser har adgang til uddannelse og beskæftigelse på lige fod med personer uden funktionsnedsættelser. Vi skal sikre, at personer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser har mulighed for at trives socialt og økonomisk ligesom personer uden funktionsnedsættelser. Vi skal sikre, at personer med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser har adgang til det offentlige rum og det digitale Danmark på samme vilkår som personer uden funktionsnedsættelser. Endelig skal vi sikre, at ingen oplever diskrimination på baggrund af deres funktionsnedsættelse, køn, alder, race eller etnicitet. Det har vi som samfund, den danske regering, skrevet under på.
Inklusion af mennesker med funktionsnedsættelser er ikke et altruistisk foretagende – hverken for samfundet eller os som privatpersoner. Personer med større eller mindre funktionsnedsættelser er en ressource for samfundet, og det er dét vi skal huske at gøre opmærksom på. I år er Danske Handicaporganisationers budskab “Sammen gør vi handicap mindre”. Det handler i bund og grund om at nedbryde barrierer, hvor vi møder dem. Hos Sensus gør vi det ved at rådgive om digital tilgængelighed og advokere for lige adgang til information for alle, men der er mange flere måder at gøre det på.
