En af de helt store trends i teknologisektoren i dag er AI (kunstig intelligens) og det med rette. AI har en række anvendelsesmuligheder, og kan være et fantastisk redskab, hvis det bruges ansvarligt og med en forståelse for de begrænsninger, der pt eksisterer på området.
Både brugere af kompenserende teknologi og indholdsproducenter kan drage stor nytte af at inkorporere AI i deres workflow, og måske gør du det allerede uden at tænke over det.
Set fra et slutbrugerperspektiv er billedgenkendelsesfunktionalitet, så som den, der findes i Be My Eyes’ ”Be My AI” og Microsofts ”Seeing AI”, drevet af computervision og generative modeller så som OpenAIs ”GPT4O”, banebrydende for blinde slutbrugere, fordi de ikke bare får en generisk billedbeskrivelse, men kan prompte modellen til at tilpasse beskrivelsen ud fra de parametre, der ønskes fokus på, og ydermere stille opfølgende spørgsmål for mere dybdegående analyser af det grafiske indhold. Her er det dog uhyre vigtigt at understrege, at hallucinationer (opdigtning), fortsat er et udbredt problem inden for generativ AI. Det er derfor vigtigt, at man, hvis der på nogen måde kan drages tvivl om AI-modellens konklusioner, verificerer dem ved hjælp af en uafhængig tredjepart. Hvis man fx har brug for en præcis angivelse af temperaturen fra en termostat, duer det ikke, at den generelle billedbeskrivelse er detaljeret, men de væsentlige tal ikke er korrekte. Generativ AI kan også være nyttigt for brugere, der kan have brug for en omformuleret eller simplificeret beskrivelse af indholdet på en given hjemmeside, så det er nemmere at danne sig et overblik over dette.
Mindre maskinlæringsmodeller, der ikke afvikles i skyen, men derimod lokalt på enheden, bliver anvendte i kompenserende teknologier med tiltagende hyppighed. Eksempelvis er Apples skærmlæser ”VoiceOver” i stand til at forsøge at tilgængeliggøre en ellers utilgængelig brugerflade, så brugeren i nogen grad kan begå sig i den givne app. Resultaterne af dette er meget varierende, og det skal understreges, at vi på ingen måde er et sted, hvor vi kan lade AI kompensere for manglende implementering af tilgængelighed på apps eller hjemmesider. Det er dog et godt supplement og redskab at have i værktøjskassen som slutbruger, når alt andet fejler.
Hvis man er indholdsredaktør, kan AI også være et fint redskab, hvis det bliver brugt med omtanke. Det kan fx være, at man bruger computervision til at generere bud på alternativtekster til billeder, for derefter at tilpasse teksterne yderligere, så de giver mening i hjemmesidens øvrige kontekst. Her bør det nævnes, at AI bl.a. ikke er i stand til at tage stilling til, hvorvidt billederne bør angives som dekorative eller ej. Der er derfor i høj grad brug for, at indholdsredaktøren grundigt overvejer dette samt, som nævnt ovenfor, billedbeskrivelsen i samhørighed med sidens yderligere kontekst.
Der er ingen tvivl om, at AI er og bliver et nyttigt redskab i en tilgængelighedsmæssig kontekst, og Sensus er meget spændte på at følge og bidrage til den videre udvikling på området. Der er dog fortsat ingen erstatning for en gennemgribende implementering af app og webtilgængelighed fra udviklere og redaktørers side, eller for tilgængelighedsvurderinger foretaget af rigtige mennesker.
God sommer!
