Den 1. juli 2023 træder de nye regler om tredjepartsindhold på websteder og applikationer i kraft. Disse er en præcisering af de eksisterende regler. Tidligere har det været uklart, hvem der havde ansvaret for tilgængeligheden, når indhold udformet af en offentlig myndighed blev publiceret af en anden. Præciseringen fastslår, at afsendende myndighed er ansvarlig for at sikre, at indholdet er tilgængeligt. Det vil blandt andet sige, at for breve, som borgere kan tilgå som Digital Post, er det brevets afsender, der skal sørge for, at brevet er tilgængeligt.
Sensus er klar til at bistå dig og sikre, at dit indhold, uanset hvad det måtte være, opfylder kravene om digital tilgængelighed.
Hvis du sender breve, der ender som Digital Post, eller på anden vis publicerer dokumenter, kan vi fx hjælpe med:
- Tilgængeliggørelse af dokumenter, så de lever op til de gældende standarder og formelt fastsatte krav om dokumenttilgængelighed, og dermed kan benyttes gnidningsløst af flere brugergrupper.
- Analyse, vurdering og sparring, samt forslag til optimering af de processer, der benyttes til dokumentproduktion, så tilgængelighed er en konstant del af dit workflow gennem hele produktion og publiceringsfasen.
Vi hos Sensus hilser den nye lovændring velkommen, og glæder os til at hjælpe dig med at optimere din tilgængelighed. Tøv endelig ikke med at kontakte os for et uforpligtende tilbud.