Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

RoboBraille

RoboBraille logo

RoboBraille er en web- og email-baseret tjeneste, som automatisk konverterer dokumenter til alternative formater som punktskrift, MP3, DAISY og e-bøger. Desuden kan tjenesten konvertere utilgængelige dokumenter som fx PDF til mere tilgængelige formater.

RoboBraille er nem, hurtig og gratis at anvende for ikke-kommercielle brugere. RoboBraille understøtter mange forskellige sprog, herunder arabisk, arabisk/engelsk, bulgarsk, dansk, britisk og amerikansk engelsk, fransk, hollandsk, islandsk, italiensk, litauisk, norsk, rumænsk, polsk, portugisisk, slovensk, castiliansk og latinamerikansk spansk, tysk og ungarsk.

Siden 2007 har RoboBraille-tjenesten vundet en række internationale priser: Den globale WISE Award 2012 for inklusion i forbindelse med uddannelse,  den britiske lærerforenings BETT Award 2010 for bedste løsning til specialundervisning, Europakommissionens inklusionspris for digital tilgængelighed (2008), The Access IT Award (2009), National eWell-Being Award (2009), Well-Tech Award for Innovation and Accessibility (2008) og British Computer Society’s Social Contribution Award (2007).

RoboBraille er udviklet af Sensus i samarbejde med Synscenter Refsnæs. Udviklingen af RoboBraille er blevet støtte af offentlige puljer, EU-midler og private fonde.

Læs mere om RoboBraille (fører til eksternt netsted)