Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

Forretningsbetingelser

Denne side sammenfatter Sensus' almindelige forretningsbetingelser.  

Priser

Sensus ApS (Sensus) beregner honorar ud fra tidsforbrug og øvrige omkostninger i forbindelse med løsningen af en opgave. Øvrige omkostninger, herunder rejse- og hoteludgifter og forplejning faktureres efter de faktiske udgifter. Ved fastpristilbud faktureres på grundlag af en skriftlig aftale mellem parterne.

Sensus’ timepriser er:

(Gældende fra 1. januar 2016)


Kategori

Timepris

Strategisk rådgivning

kr 1.400

Projektledelse

kr 1.400

Rådgivning

kr 1.025

Udvikling

kr 850

Dokumentation

kr 850

Materialeproduktion

kr 850

Akademisk review

kr 850


Der er endvidere mulighed for at købe klippekort til dækning af rådgivningsydelser. Klippekort til 10 timers rådgivning koster kr 12.000. Klippekort til 25 timers rådgivning koster kr 30.000, og klippekort til 50 timers rådgivning koster kr 54.000. Sensus fører regnskab med de anvendte timer via sit timeregistreringssystem.

Alle priser er i danske kroner eksklusive moms. Ved fakturering tillægges 25% moms. I visse tilfælde kan dansk moms undlades i henhold til gældende dansk og europæisk lovgivning.

For materialeproduktion, som faktureres efter medgået tid, tillægges desuden omkostningen til eventuelle materialer.

Fakturering sker løbende ved hver måneds afslutning. Mindre opgaver, der afsluttes i indeværende måned, faktureres dog ved aflevering. Klippekort forudfaktureres. Fakturering, som alene dækker indkøb, som er foretaget på vegne af en kunde (fx flybilletter, software, hardware) og som faktureres til indkøbspris, tillægges et administrationsgebyr på kr 550 til dækning af omkostninger i forbindelse med fakturahåndtering.

Betaling

Betalingsbetingelserne er netto kontant. Ved betaling senere end 3 uger fra faktura dato, beregnes en månedlig rente på 2% af det forfaldne beløb. Eventuelle rykkerskrivelser tillægges et gebyr på kr. 250. Betaling skal ske i danske kroner til Sensus’ bankkonto.

Rejseaktiviteter

For rejseaktiviteter faktureres de faktiske omkostninger (tog, færge, fly, hotel, forplejning) eller Statens til enhver tid gældende takster for kørsel i privatbil (bil). Desuden faktureres det faktiske tidsforbrug efter gældende timepris.

Fortrolighed

Sensus behandler alle informationer og alt materiale, som måtte komme i virksomheden besiddelse i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver, fortroligt. Sensus videregiver ikke sådanne informationer, herunder kunders identitet, uden forudgående skriftlig aftale med kunden.

Test ude af huset

Tilgængelighedstest, browsertest og andre testaktiviteter, som ikke kan gennemføres fra Sensus' adresse og/eller ved brug af Sensus' eget udstyr, tillægges en merpris på 50%. 

Underleverandører

Sensus forbeholder sig ret til at anvende interne og eksterne ressourcer, herunder underleverandører, til at udføre arbejdsopgaver. Eksterne samarbejdspartnere er underlagt nærværende standardbetingelser.

Undtagelser

Ovenstående forretningsbetingelser gælder med mindre der foreligger en anden skriftlig aftale mellem parterne.

SE Nummer

Sensus SE/CVR nummer er DK 11.13.09.76